Det skal give mening!

Det skal give mening!

Tlf: 28195542anders@bustrup.dk

Alle har ret til en meningsgivende skolegang


Fælles for alle elever på Dagskolen på Bustrup er, at de har haft vanskeligt med at indgå i folkeskolens rammer og krav.

Dagskolen modtager primært unge som er anbragt på et opholdssted, men har også dagelever som bor hjemme hos deres forældre. Tidligere socialrådgiver på Bustrup fortæller, at forældrene tidligere har haft vanskeligt med at få deres børn i skole, da de ikke kunne rumme rammerne og kravene i folkeskolen. ”Mange af eleverne på dagskolen har haft meget lange perioder uden skolegang inden de kom til os”.

 

En god relation er forudsætning for indlæring

Eleverne på skolen har ofte en forhistorie med isolation i hjemmet og ensomhed eller den mere modsatrettede adfærd med kriminalitet og hash. Det er netop rammerne og tilgangen til de unge, som optager socialrådgiveren.

”Det kan være svært for den almindelig folkeskole at tilbyde netop den hjælp, som disse unge har brug for. Ofte har de brug for eneundervisning eller undervisning i klasser på max 5 elever, for at kunne bevare fokus og koncentrationen”. ”Udfordringen er, at vores unge ikke kan indlære i klasser med 15 – 25 elever”.

Stine Kamuk påpeger at denne type af elever også har brug for at blive mødt anderledes i relationen, hvilket stiller andre krav til de ansatte lærere. ”Erfaringen igennem mange år er, at de unge først og fremmest skal opnå en relation eller tilknytning til lærerne, for at den reelle indlæring kan ske”. Dette relationsarbejde tager tid, og kan kun gennemføres fordi vores personalenormering er højere sammenlignet med andres skoler.  En anden vigtig faktor er, at lærerne kender til tilknytningsmønstre, oppositionel adfærd og andet – og ved hvordan dette skal tackles.”

 

Det behøver ikke at være en kamp

Desuden skal lærerne kunne være kreative i deres tilgang. ”Nogle af vores elever indlærer bedst igennem praktisk erfaring. Matematik, dansk, engelsk og samfundsfag kan sagtens anvendes i køkkenet, i værkstedet eller på udflugter”.  Hun beskriver hvorledes de unge ofte har brug for mere indlæring igennem praktisk erfaring, og at eleverne med tiden kommer til at tilbringe mere og mere tid i klasselokalet. ”De skal opøves i at bevare deres koncentration, da mange af dem er utrænede når de starter hos os. De skal erfare, at skolen også kan associeres med anerkendelse, ros og glæde. Det behøver ikke at være en kamp”.

 

Høje ambitioner

På Dagskolen på Bustrup er målet, at alle elever får en afgangseksamen. Hun fortæller, at langt de fleste elever består deres afgangseksamen i dansk, engelsk og matematik. ”Langt de fleste elever som starter hos os, er fagligt bagefter ift. deres jævnaldrende klassekammerater i folkeskolen. Det er vigtigt for os at have fokus på de kompetencegivende fag som er nødvendige for optagelse på ungdomsuddannelserne. Vi underviser i alle fag, men prioriteringen er, at de skal bestå dansk, engelsk og matematik.”

Kombinationen af lærernes høje ambitioner på elevernes vegne og elevernes reelle situation, personligt og socialt, er en udfordring i sig selv.  ”Det er et paradoks, at vi på den ene side har så forbandet travlt med at indhente alt det, de ikke har lært, samtidig med at vi også er nødt til at bevare roen, tiltroen og tålmodigheden.”

 

Taler ikke sin egen sag

Holdningen på Dagskolen på Bustrup er, at alle unge har ret til et meningsfuldt liv og skolegang. En holdning som ikke altid stemmer overens med den virkelighed de møder. ”Desværre oplever jeg, at der i dag er en gruppe af unge, som tilbydes en skolegang i nogle rammer, som de ikke kan honorere” siger hun. ” Denne gruppe af unge har brug for at vi som voksne tager ansvar for deres uddannelse, da de ikke kan honorere kravet om ansvar for egen læring. Det er en gruppe som er meget nemme at opgive eller nedprioritere, da de ikke selv taler deres egen sag.”

 

Misforståelser om lige adgang og lige muligheder

På Dagskolen Bustrup mener lærerrådet, at der er et samfundsmæssigt ansvar, når forældre og den almindelige folkeskole kaster håndklædet i ringen. Hun forklarer:

”Det er en stor opgave at varetage uddannelsen for denne målgruppe af elever, og jeg har stor forståelse for at forældre og folkeskoler bliver magtesløse i processen. Som samfund skal vi tage et valg om, at vi vil uddanne den gruppe af unge, og at vi vil investere i den hjælp de har brug for, for at kunne bestå en afgangseksamen. Ikke kun fordi det ud fra en helhedsøkonomisk betragtning er ulogisk ikke at gøre det, da udgifterne til overførselsindkomster på ganske kort tid, vil overstige udgifterne til specialskole for det enkelte individ. Men også fordi det ud fra et menneskesyn om lige adgang og lige muligheder ikke etisk i orden, at lade denne sårbare gruppe marginalisere sig selv.”

Ifølge socialrådgiveren er det en stor misforståelse at lige adgang til uddannelse handler at alle skal have samme tilbud. ”Det handler i højere grad at den enkelte tilbydes den fornødne hjælp, til at kunne opnå samme muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse”.

 

Vi skaber autentiske relationer

Vi skaber autentiske relationer

Tlf: 28195542anders@bustrup.dk

Vi skaber autentiske relationer


Lysten skal drive værket. Det er en af de grundlæggende værdier for lærer Anders Svensson. Han er skoleleder på Dagskolen på Bustrup og leder af opholdsstederne Bustrup, Udsigten og Jupiter, som tager imod udsatte og sårbare unge


Liv, lyst og lærdom.  Det er sloganet for Dagskolen på Bustrup og opholdsstederne Bustrup, Udsigten og Jupiter. Det vil sige, at lysten skal drive værket, og lærere og pædagoger skal være i stand til at gøre lærdom attraktivt.

– Jo mere eleverne lærer, des mere respekt får de for sig selv – og for andre mennesker. Vi driver en småskole, en mindre enhed, hvor lærerne ikke kun underviser i klasseværelset, men hvor vi også tager ud af skolen og kommer tæt på virkelighedens verden omkring os, beretter skoleleder Anders Svensson.

 

Talentet frem i lyset

Opholdsstederne er for sårbare og udsatte børn og unge fra 13 til 17 år. Med mulighed for efterværn frem til den unge fylder 23 år.

– De ér talentfulde unge mennesker. Deres ressourcer er bare gemt langt inde, og man skal som lærer og pædagog være i stand til at viske de øverste lag væk for at bringe talentet frem i lyset, siger Anders Svensson.

Børn og unge, som er anbragt på opholdsstederne, kan have været udsat for massivt omsorgssvigt. De har i deres korte liv haft ganske svære udfordringer og møder voksne med mistillid.

– Forældrene har gjort, hvad de kunne – ofte med stor omhu – men det er alligevel bare ikke rigtig lykkedes.

 

Gode kæpheste

Kerneopgaven for de ansatte på opholdsstederne er at skabe autentiske relationer til de unge. Et arbejde, hvor det såkaldt “fælles tredje” er et væsentligt element. Det vil sige, at den voksne er nødt til at have en interesse, som han eller hun kan dele med og begejstre den unge for.  At man som lærer eller pædagog brænder for en hobby, det være sig teater, at spille musik, tegne, male, dyrke fitness eller at gå ud i naturen en tidlig morgen og kigge efter rådyr.

– Den voksnes interesse eller hobby er en vigtig indgang i arbejdet med at skabe autentiske relationer til de unge gennem noget udenfor en selv, som man kan være fælles om. Samtidig må man også som voksen tage fat i sig selv og ville noget med det her arbejde, understreger Anders Svensson.

 

Se, lyt og oplev

Lærere og pædagoger på opholdsstederne er uddannet til at lytte, at se, at lægge mærke til og opleve omgivelserne. Nyansatte vil blive trænet i at blive gode til at lægge mærke til omverdenen og til at være nysgerrige. Det skal foregå i løbet af de første tre måneders prøveperiode, hvor den nyansatte er ’føl’ hos en erfaren kollega.

– Man skal kunne lide sit arbejde, og efter tre måneder ved man også selv, om arbejdet er noget for en.

Udover gængs uddannelse deltager de ansatte i kurser og pædagogiske dage, som bliver afholdt af forskellige kursusholdere. Blandt andet i Tvind-pædagogik. En pædagogik, som går ud på at forholde sig til det helt elementære i virkelighedens verden.

– Eleven skal tæt på det, som han eller hun skal lære. Man skal se, opleve og både undre og forundre sig over virkeligheden. Som voksne har vi ofte glemt både at undre og forundre os, men den evne finder vi frem igen sammen med de unge, siger skoleleder Anders Svensson.

 

Rejser tættere på

Fire gange om året drager unge og voksne fra opholdsstederne og Dagskolen på rejse. Ved nytårstid gælder det skiferie, i februar måned ligger den lange tre-ugers studierejse, som kan have Indien, Marokko eller Caribien som destination. Om sommeren går rejsen sydpå og i efteråret er der endnu en rejse.

– Nogle vil måske spørge, hvorfor sådan ”nogle lømler” skal forkæles med op til flere rejser om året til udlandet. Men for os er det en måde at komme tættere på verden omkring os, hvor de unge oplever virkeligheden ved for eksempel at bo hos en lokal familie. Som gruppe har vi oplevelser sammen, som vi bærer med os resten af livet, siger Anders Svensson. Vi ser ikke rejserne som “forkælelse” eller ferier – det er hårdt arbejde at være på studierejse hvor personlige grænser udfordres og hvor man er på udebane. Det er både udmattende og lærerigt.

 

Oplevelser bliver husket

Netop oplevelser er ifølge skolelederen med til at skærpe de unges opmærksomhed og gøre dem bedre i stand til at lære. Hvilket også giver dem nye og bedre muligheder for at træffe deres egne valg i livet.

Gennem oplevelserne bliver de unges interessefelt skabt, og der bliver dannet relationer mellem de unge indbyrdes og til de voksne.

– De fleste af de unge, som bor på opholdsstederne, hader skolen. De forbinder den med fiasko, umulige krav, mobning og alt det, som de har vanskeligt ved at finde ud af, nævner Anders Svensson.

De unge kommer med helt igennem negative forudsætninger, og det er Dagskolen og opholdsstedernes opgave at vende de dårlige erfaringer til gode oplevelser for dermed at sætte de unge i stand til at lære.

 

Processen tager tid

Nye elever på opholdsstederne bliver mødt af de voksne, som gradvist nærmer sig de unge ved eksempelvis at gå en tur sammen. Samtidig bliver der gjort en indsats for at få de unge med i det sociale fællesskab. Ofte er det en kerne af opholdsstedernes allerede fastboende elever, som knytter gode relationer til nye elever – og det betyder meget for arbejdet med at opbygge den enkelte unges selvrespekt. Men det er de voksne, som bestemmer i og sætter rammerne om hverdagen.

– Anbringelser sker ofte alt for sent for de 15 til 17-årige, og allerede som 18-årige skal de kunne klare sig selv, men det er denne type unge slet ikke modne til endnu på det tidspunkt, understreger Anders Svensson.

Han vurderer, at kommunernes økonomi, Barnets reform og kontanthjælpsloftet sætter nogle alt for stramme barrierer op for, hvornår et barn eller en ung kan blive tilbudt hjælp:

– De unge modtager først hjælp, når de er helt ude i tovene. Barnets reform lægger op til den mindst mulige indgribende foranstaltning, hvilket muligvis kan være godt nok. Men vi må tage ansvaret på os for at gribe ind, når det er nødvendigt – mens det endnu er muligt at hjælpe udsatte og sårbare børn og unge for at forhindre, at de enten havner i banderelateret kriminalitet og fængsel, i psykiatrien, som stofmisbrugere eller som hjemløse på gaden, siger skoleleder Anders Svensson.

 

 

En Journalist Flytter Ind


Vi skaber autentiske relationer

Vi skaber autentiske relationer

Kerneopgaven for medarbejderne er at skabe autentiske relationer til de unge. Et arbejde, hvor det såkaldt “fælles tredje” er et væsentligt element. “Liv, lyst og lærdom” er også en kerneværdi på Bustrup. – Det er lysten som skal drive værket, siger Anders Svensson, leder på Bustrup.

Bustrup er de unges hjem

Bustrup er de unges hjem

Et ord er et ord, og de unge skal vide, at de ansatte står ved, hvad de lover. Det er afdelingsleder Jane Enevoldsens tilgang til arbejdet med anbragte børn og unge på Opholdsstedet Bustrup Hovedgård. Omsorgssvigtede skilsmissebørn får et godt hjem på Opholdsstedet Bustrup.

Vi lærer de unge at stå på egne ben

Vi lærer de unge at stå på egne ben

På en landejendom omgivet af marker har sårbare og udsatte unge hjemme. Her bliver der taget hånd om dem, og der er altid en voksen parat til en samtale når det hele bliver for svært. Opholdsstedet Udsigten er et hjem for sårbare og udsatte unge.

Plusser på kontoen – de små sikre succeser

Plusser på kontoen – de små sikre succeser

Tlf: 28195542anders@bustrup.dk

Eleverne skal have plusser på kontoen


Dagskolen på Bustrup Hovedgård rummer elever, der har oplevet folkeskolen som et nederlag. Eleverne på skolen forpligter sig til at følge et dagsprogram og bliver belønnet, når det lykkes for dem.


 

Et gennemgående krav til eleverne på Dagskolen er, at de skal følge det ugeprogram, der er blevet lagt for dem. Ugeprogrammet bliver udarbejdet ud fra et årsprogram og hængt op til alles orientering på dørene til klasseværelserne. Programmet bliver også lagt ud på skolens interne digitale planlægningplatform, hvor hele lærerkollegiet har adgang til det.

Målet er, at den enkelte elev skal nå op på 32 timers undervisning. Resultatet kan så blive 27 timer, 9 timer eller 5 timer, men hver uge bliver de tre elever, som har opnået det højeste antal timer belønnet og præmieret for deres indsats.

– Vi belønner eleverne for at motivere dem til at tage flere timer. Vi må også hele tiden sørge for, at de har succesoplevelser og får plusser på kontoen, siger Kirsten Andersson, som er afdelingsleder på dagskolen.

 

Eleverne bliver fejret

Hver skoledag samles eleverne til en halv times morgenmøde om aktuelle emner, som oftest med relevans for årsprogrammets forskellige temaer, eller med fagligt indhold. Fredag morgen bliver der afholdt en quiz med spørgsmål til emner, der har været oppe i løbet af ugen.

– Spørgsmålene drejer sig om indholdet på samtlige morgenmøder, så alle, også dem som er nået op på knap så mange undervisningstimer, får mulighed for at vinde.

Eleverne bliver fejret, når eksamener er vel gennemført – og når de har fødselsdag.

– Mange af vores børn og unge har aldrig tidligere oplevet at blive fejret på deres fødselsdag. Det skal de opleve her både i skolen og på opholdsstedet. Fødselaren vælger aftenens menu og ønsker sig en gave fra begge steder. Juleaften sørger vi også for, at der er en gave til dem, og når en elev slipper ud af et skadeligt forbrug af rusmidler, bliver det også fejret, nævner Kirsten Andersson.

 

Både teori og praksis

Skoledagen går fra kl. 8.30 til 15.00. Undervisningen består af både teori og praktiske opgaver, som kan være i mekaniker- eller snedkerværkstedet og i køkkenet eller det kan være praktiske opgaver fra jord til bord i skolens drivhus og grøntsagsbede.

Dagskolens elever deltager også i den landsdækkende Naturens dag i september, hvor eleverne inviterer folkeskoleelever fra oplandet til Bustrup Hovedgård. Arrangementet forløber over to til tre timer, hvor dagskoleeleverne holder oplæg for skolebørnene og sætter dem til at finde navngivne planter, fugle og træer i naturen. Skolebørnene får også tilbud om at fiske i bække og vandløb på Bustrup Hovedgårds marker, tage en tur i svævebanen og bage snobrød over bål.

 

En Journalist Flytter Ind


Vi skaber autentiske relationer

Vi skaber autentiske relationer

Kerneopgaven for medarbejderne er at skabe autentiske relationer til de unge. Et arbejde, hvor det såkaldt “fælles tredje” er et væsentligt element. “Liv, lyst og lærdom” er også en kerneværdi på Bustrup. – Det er lysten som skal drive værket, siger Anders Svensson, leder på Bustrup.

Bustrup er de unges hjem

Bustrup er de unges hjem

Et ord er et ord, og de unge skal vide, at de ansatte står ved, hvad de lover. Det er afdelingsleder Jane Enevoldsens tilgang til arbejdet med anbragte børn og unge på Opholdsstedet Bustrup Hovedgård. Omsorgssvigtede skilsmissebørn får et godt hjem på Opholdsstedet Bustrup.

Vi lærer de unge at stå på egne ben

Vi lærer de unge at stå på egne ben

På en landejendom omgivet af marker har sårbare og udsatte unge hjemme. Her bliver der taget hånd om dem, og der er altid en voksen parat til en samtale når det hele bliver for svært. Opholdsstedet Udsigten er et hjem for sårbare og udsatte unge.

Elevernes behov er i fokus på Dagskolen på Bustrup

Tlf: 28195542anders@bustrup.dk

Elevernes behov er i fokus


Eleverne på Dagskolen på Bustrup kommer enten fra opholdsstederne på Bustrup Hovedgård, Jupiter, Udsigten eller så er de dagelever fra Herning, Skive, Morsø og Holstebro kommune. Eleverne skal have vendt nederlag til succes – typisk efter flere mislykkede forløb i Folkeskolen.


Dagskolen på Bustrup Hovedgård har ni ansatte inklusiv afdelingsleder Kirsten Andersson. For tiden omfatter gruppen seks lærere og tre medhjælpere. Fire af lærerne er uddannet på Det Nødvendige Seminarium og de øvrige på andre seminarier.

Lærerkollegiet underviser 13 elever, som går fra syvende til tiende klasse. Klasserne er opdelte i en-til-en undervisning, et par klasser med tre elever, en med to elever og en med seks elever.

– Men den klasse er for stor, så nu må vi dele den i to tre-elevers klasser. Det er vildt mange ressourcer at bruge på undervisningen, men det er nødvendigt for, at kan lykkes for os at få de unge til eksamen. Vores styrke er, at vi har fokus på, hvad der er bedst for den enkelte elev, og så gør vi det, siger Kirsten Andersson. Vi har elevernes behov i fokus.

 

Eleven ind i klassen
Første opgave for Dagskolen i arbejdet med en elev er at få ham eller hende til overhovedet at ville ind på skolen i klasseværelset.

– Det er ikke ualmindeligt, at de børn og unge, som går her, allerede har været ind og ud af fra fem til flere skoler. Mange af vores elever kunne være opdaget allerede i børnehaven og være blevet rettet op. De er skræmt fra voksenkontakt, de hader skolen, nægter at bevæge sig ind i klasselokalet og kan holde sig ude på gangen i mindst de første 14 dage. Vi forsøger så at finde ud af, hvad der interesserer dem, for at hjælpe dem ind i klassen, siger Kirsten.

For at fange elevens interesse kan tilbuddet være at han eller hun kan give sig i kast med 1. klasses regnestykker, kryds og tværs eller lette læsestykker. Det sker også for samtidig at finde ud af, hvilket niveau vedkommende er på – og det viser sig ofte at være på fjerde eller femte klassetrin.

– Vi undgår at give eleverne noget, der er for svært. De fleste kan vi lokke med dansk, fordi enten vi kan læse højt for dem, eller de selv kan læse et par sætninger højt, vi kan se film og tale om indholdet – og så begynder det at nærme sig en succes, som kan motivere dem til at fortsætte med at møde frem til undervisning.

 

Vrede elever
Dagskolen er rummelig og giver plads til, at eleverne kan blive både vrede, sure og gå deres vej. Men en elev kan dog også få besked på først at vise sig i klasseværelset igen, når han eller hun formår at tale ordentligt til lærerne og sine klassekammerater.

– Vi er bevidste om hele vejen igennem at koble lærer og elev på bedste vis. Eksempelvis sætter vi aldrig en mandlig lærer sammen med nye piger, fordi de tit har været udsat for overgreb, og omvendt sætter vi aldrig en kvindelig lærer sammen med en ny dreng, hvis det er moderen, der har været problemet, forklarer Kirsten Andersson. Igen: vi bliver nødt til at være i øjenhøjde med de enkelte elever og have elevernes behov i fokus.

 

De fleste lærere er uddannet på Det Nødvendige Seminarium og har elevernes behov i fokus.

Emese er lærer på Dagskolen.

 Elevernes behov er i fokus, vha. mentalisering.

En Journalist Flytter Ind


Vi skaber autentiske relationer

Vi skaber autentiske relationer

Kerneopgaven for medarbejderne er at skabe autentiske relationer til de unge. Et arbejde, hvor det såkaldt “fælles tredje” er et væsentligt element. “Liv, lyst og lærdom” er også en kerneværdi på Bustrup. – Det er lysten som skal drive værket, siger Anders Svensson, leder på Bustrup.

Bustrup er de unges hjem

Bustrup er de unges hjem

Et ord er et ord, og de unge skal vide, at de ansatte står ved, hvad de lover. Det er afdelingsleder Jane Enevoldsens tilgang til arbejdet med anbragte børn og unge på Opholdsstedet Bustrup Hovedgård. Omsorgssvigtede skilsmissebørn får et godt hjem på Opholdsstedet Bustrup.

Vi lærer de unge at stå på egne ben

Vi lærer de unge at stå på egne ben

På en landejendom omgivet af marker har sårbare og udsatte unge hjemme. Her bliver der taget hånd om dem, og der er altid en voksen parat til en samtale når det hele bliver for svært. Opholdsstedet Udsigten er et hjem for sårbare og udsatte unge.

Plusser på kontoen – de små sikre succeser

Plusser på kontoen – de små sikre succeser

Vi belønner eleverne for at motivere dem til at tage flere timer. Vi må også hele tiden sørge for, at de har succesoplevelser og får plusser på kontoen, siger Kirsten Andersson, som er afdelingsleder på dagskolen. På den måde arbejder vi med “de små sikre succeser”.

Elevernes behov er i fokus på Dagskolen på Bustrup

Dagskolen har mange lærerressourcer. Vores styrke er, at vi har fokus på, hvad der er bedst for den enkelte elev, og så gør vi det, siger Kirsten Andersson. Vores opgaver er, at have elevernes behov i fokus.

Teaterrollen giver mig ro

Mikkel oplever en personlig frihed på scenen og kan godt lide at spille, synge og danse foran mange mennesker. Lige nu gælder det rollen som Yan Sun i “Det Gode Menneske Fra Sezuan” af Bertolt Brecht.

En barndom med hash og kriminalitet

Ole er 17 år og har nu boet på opholdsstedet i 10 måneder. Hans forældre blev skilt, da han var seks år gammel, og fra da af gik det fatalt ned ad bakke. Men nu er han godt i gang med at komme på fode igen.

CVR: 29995583 • Opholdsstedet Bustrup • Sønder Lemvej 3 • 7860 Spøttrup • 28195542anders@bustrup.dk

Enhver provokation er en invitation

Tlf: 28195542anders@bustrup.dk

At møde elever som har traumatiske oplevelser i bagagen


Massiv omsorgssvigt og nedsat samspilsevne
Eleverne på opholdsstedet er ofte massivt omsorgssvigtede igennem deres opvækst.
Derfor møder de deres omgivelser med mistillid – fordi de grundlæggende har en erfaring for, at verden ikke er god. Som små er de ikke er blevet mødt på deres behov for omsorg.

En af de grundlæggende problemstillinger ved tilknytningsforstyrrelse er også, at eleverne ikke kender deres egne følelser. De reagerer enten udad eller indad, men ved faktisk ikke rigtigt hvorfor. Det er vigtigt for disse børn at få sat ord på det de kan mærke indeni, og komme til at forstå disse følelser. Denne proces er afgørende i forhold til deres evne at reagere hensigtsmæssigt i samspilssituationer med andre mennesker.

Udover disse tilknytningsvanskeligheder vil en stor del af vores elever også have været udsat chok for traumer i deres barndom og ungdom, der kan have betydning for udviklingen af deres nervesystem. Disse traumer giver oftest koncentrationsvanskeligheder og hukommelsesproblemer, hvilket har negativ betydning for deres evne til at tilegne sig viden.

Om traumer
Traumer kan opstå når et menneske fx har været udsat for vold – fysisk eller psykisk. Det kan også være at man har oplevet tab og afvisning, fx af nære omsorgspersoner som har været påvirkede af alkohol og rusmidler. Traumer kan også opstå, hvis et barn er blevet fjernet fra hjemmet af myndigheder eller andre – uden at kunne gennemskue hvorfor.

Det kan være traumer, der opstår, fordi der ikke bagefter er sket en ‘helbredelsesproces’, hvor situationen bliver forklaret eller håndteret, så barnet kan forstå den. Denne tilstand er karakteriseret af hyperaktivitet, stress, angst – eller raserianfald, mani og væren på vagt.

Der vil så være en tendens til, at de kommer i en tilstand, som er karakteriseret af energiløshed, afmagt, depression, udmattelse, og at de mister forbindelsen til omgivelserne. Dette vil naturligvis påvirke elevernes mulighed for indlæring og udvikling. Og det stiller krav til omgivelserne – fx os voksne på Bustrup – om at vi påtager os opgaven med at regne ud, hvad der skal til for at få bragt de traumatiserede unge i positiv udvikling.

Mentalisering som en af flere stærke metoder
Når vi spørger eleverne, hvad det egentlig er, de mener, siger de indimellem noget helt andet end det de går og tænker på i virkeligheden. Det kan være, fordi der er noget helt andet, der optager dem lige netop den dag. Det kan være, at de er fyldt med og negative over noget, der er sket i deres liv. “Fuck dig”, “hold din kæft” og “det gider jeg ikke”, kræver altså ofte en ”oversættelse”.

Vi lytter altid til eleverne (eleverne synes ikke altid, at vi lytter nok), men vi lytter ikke kun til det, de siger. Vi forsøger at finde ud af, hvad der er grunden til, at de oplever og føler, som de gør. Vi får eleverne til at mærke efter, hvad der egentlig sker med dem. Vi får dem til at tænke over, hvordan de havde det for et par år siden og hvor meget, de har forandret sig siden da, og hvad der er grunden til denne udvikling.

Vi mentaliserer. Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande (følelser, tanker, behov mm) og ved mentalisering arbejder man på at forstå misforståelser.

Vi prøver på at være nysgerrige og undersøgende ift. hvad der ligger bag de udtalelser eleverne kommer med. Vi øver os meget på at forstå, at ”enhver provokation er en invitation”. Det kan tage tid at knække koden – rigtig lang tid. Men sammen bliver klogere, dag for dag, skridt for skridt.

Enhver provokation er en invitation – det gælder om at vi er åbne og nysgerrige på, hvad der mon ligger bag en bestemt adfærd.
"Enhver provokation er en invitation"

Pædagogik & Praksis


Vi oplever et værdiskred

Vi oplever et værdiskred

“Landet fattes penge” er et udtryk jeg fornylig hørte fra en sagsbehandler; “derfor er jeg ansat, – min opgave er at finde ud af, hvor vi kan spare i forhold til de anbringelser, vi har i vores kommune”, sagde hun til mig, med en alvorlig stemme. En tankevækkende kommentar i mine øjne, – og endnu en udtale, der fortæller, at det handler om penge og ikke mennesker.

Det skal give mening!

Det skal give mening!

Socialrådgiver Stine Kamuk giver sit bud på hvordan vi giver unge en meningsfyldt skolegang: “Erfaringen igennem mange år er, at de unge først og fremmest skal opnå en relation eller tilknytning til lærerne, for at den reelle indlæring kan ske. Det skal ikke være en kamp.”

Kompetenceløft med Fairstart instruktører

Kompetenceløft med Fairstart instruktører

I løbet af foråret 2018 har tre medarbejdere på Opholdsstedet Bustrup taget en instruktøruddannelse hos Fairstart Foundation, under aut.cand.psych Niels Peter Rygaards kyndige ledelse. Instruktøruddannelsen er en fælles dialogbaseret læringsproces, som har det formål, at styrke en personalegruppes fælles sociale og professionelle grundlag.

Glade elever og gode resultater

Glade elever og gode resultater

80 % af alle de elever, der er gået til eksamen på Bustrup, består med minimum karakteren 2. 53% af vores tidligere elever er allerede inden for fem år efter at have været hos os, kommet ud af det offentlige system og klarer sig selv.

Vi skaber autentiske relationer

Vi skaber autentiske relationer

Kerneopgaven for medarbejderne er at skabe autentiske relationer til de unge. Et arbejde, hvor det såkaldt “fælles tredje” er et væsentligt element. “Liv, lyst og lærdom” er også en kerneværdi på Bustrup. – Det er lysten som skal drive værket, siger Anders Svensson, leder på Bustrup.

Bustrup er de unges hjem

Bustrup er de unges hjem

Et ord er et ord, og de unge skal vide, at de ansatte står ved, hvad de lover. Det er afdelingsleder Jane Enevoldsens tilgang til arbejdet med anbragte børn og unge på Opholdsstedet Bustrup Hovedgård. Omsorgssvigtede skilsmissebørn får et godt hjem på Opholdsstedet Bustrup.

Vi lærer de unge at stå på egne ben

Vi lærer de unge at stå på egne ben

På en landejendom omgivet af marker har sårbare og udsatte unge hjemme. Her bliver der taget hånd om dem, og der er altid en voksen parat til en samtale når det hele bliver for svært. Opholdsstedet Udsigten er et hjem for sårbare og udsatte unge.

Elevernes behov er i fokus på Dagskolen på Bustrup

Dagskolen har mange lærerressourcer. Vores styrke er, at vi har fokus på, hvad der er bedst for den enkelte elev, og så gør vi det, siger Kirsten Andersson. Vores opgaver er, at have elevernes behov i fokus.

Ledelsen siger…


Udvidelse af Opholdsstedet Bustrup

Udvidelse af Opholdsstedet Bustrup

Opholdsstedet Bustrup har per 1. november 2018 udvidet stedet sådan at der nu er to afdelinger: Udsigten og Bustrup. Der er 18 pladser i alt på de to afdelinger, plus at der også er fire §107 pladser. Socialtilsynet har allerede været på besøg…

Glade elever og gode resultater

Glade elever og gode resultater

80 % af alle de elever, der er gået til eksamen på Bustrup, består med minimum karakteren 2. 53% af vores tidligere elever er allerede inden for fem år efter at have været hos os, kommet ud af det offentlige system og klarer sig selv.

Enhver provokation er en invitation

At møde elever som har traumatiske oplevelser i bagagen kan være en udfordring. Vi ved at det der skal til, er åbenhed, tillid og nysgerrighed – og det øver vi os meget på. “Enhver provokation er en invitation” har en klog mand sagt.

Ses vi på Folkemødet på Bornholm?

Opholdsstededer Anders Svensson tager til FOLKEMØDET på Bornholm i juni, i samarbejde med LOS – De Private Sociale Tilbud, for at sprede det gode budskab. Bustrup-stederne har mange resultater og erfaringer at dele.

At holde rusmidlerne fra døren

Vi glæder os over, at vi lange perioder ikke har hash eller andre stoffer på vores steder. Men en gang i mellem oplever vi at det sker. Vi smider ikke nogen ud men samtidig vil vi stofferne til livs. Hvad gør vi så?

Bliv klar til livet

Slogans og komprimeret visdom fra vores hverdag: Bliv klar. Op på hesten. Fremtiden ligger åben!
Mindre klasser: Skolefagene bliver lettere. Der er altid en lærer tæt på.

CVR: 29995583 • Opholdsstedet Bustrup • Sønder Lemvej 3 • 7860 Spøttrup • 28195542anders@bustrup.dk

Snart eksamen – vi holder sammen

Tlf: 28195542anders@bustrup.dk

Snart eksamen – vi holder sammen


Sammenhold omkring eksamen – og et højt ambitionsniveau
Det er ikke altid nemt at få karakteren 02 som minimum i dansk, engelsk og matematik – som det kræves for at få adgang til fx teknisk skole eller handelsskolen. Det kan være meget svært, når barndom og ungdom har været præget af mange skift. Skoletræthed og manglende personligt overskud til at have ret mange ambitioner, om at blive til noget, er en helt almindelig tilstand hos mange af vores elever, i sær dem der ikke har været her i særlig lang tid.

Når noget er svært, er det en naturlig reaktion at finde ydre forklaringer på hvorfor det er op ad bakke: skolen er for kedelig, forældrene for ligeglade, lærerne for dumme, vejret for dejligt til at spilde i et klasseværelse, osv.

Der skal meget beslutsomhed og vilje og flid og god indsats til for at få ændret på de livsvilkår, som vores elever har levet med i de første leveår. Men vi klør på, og ved af erfaring, at den eneste vej frem er at have et højt ambitionsniveau. Vi ved også, at en hel del af vores elever i løbet at få uger, kan finde motivationen frem, og tage fat på den latente viden, de alligevel har fået samlet sammen i deres turbulente liv.

Selvtilliden skal have et boost
Vi ser ofte, at eleverne efter en periode med tilsyneladende ligegyldighed, begynder at tage fat. Det kan være, at en rolle i årets teaterstykke har givet blod på tand, og det boost af selvtillid, der gør, at eleven tør at tro på egne kræfter. Det kan være, at der er kommet så meget ro på hjemmefronten, og en god plan for sommerferien inspirerer til at det går an at tage sig sammen i ugerne efter påske, og frem til de skriftlige eksamener. Det har vi set mange gange før, og derfor tør vi at sige:  ”Det er snart eksamen: Du kan nå det endnu. Vi hjælpes ad med at gøre dig klar.” Vores sammenhold omkring eksamen er en god tradition.

Vier gode til at skabe sammenhold omkring eksamen.
Derfor har vi sammenhold omkring eksamen.

Sidste blog artikler


Vi oplever et værdiskred

Vi oplever et værdiskred

“Landet fattes penge” er et udtryk jeg fornylig hørte fra en sagsbehandler; “derfor er jeg ansat, – min opgave er at finde ud af, hvor vi kan spare i forhold til de anbringelser, vi har i vores kommune”, sagde hun til mig, med en alvorlig stemme. En tankevækkende kommentar i mine øjne, – og endnu en udtale, der fortæller, at det handler om penge og ikke mennesker.

Udvidelse af Opholdsstedet Bustrup

Udvidelse af Opholdsstedet Bustrup

Opholdsstedet Bustrup har per 1. november 2018 udvidet stedet sådan at der nu er to afdelinger: Udsigten og Bustrup. Der er 18 pladser i alt på de to afdelinger, plus at der også er fire §107 pladser. Socialtilsynet har allerede været på besøg…

Det skal give mening!

Det skal give mening!

Socialrådgiver Stine Kamuk giver sit bud på hvordan vi giver unge en meningsfyldt skolegang: “Erfaringen igennem mange år er, at de unge først og fremmest skal opnå en relation eller tilknytning til lærerne, for at den reelle indlæring kan ske. Det skal ikke være en kamp.”

Kompetenceløft med Fairstart instruktører

Kompetenceløft med Fairstart instruktører

I løbet af foråret 2018 har tre medarbejdere på Opholdsstedet Bustrup taget en instruktøruddannelse hos Fairstart Foundation, under aut.cand.psych Niels Peter Rygaards kyndige ledelse. Instruktøruddannelsen er en fælles dialogbaseret læringsproces, som har det formål, at styrke en personalegruppes fælles sociale og professionelle grundlag.

Glade elever og gode resultater

Glade elever og gode resultater

80 % af alle de elever, der er gået til eksamen på Bustrup, består med minimum karakteren 2. 53% af vores tidligere elever er allerede inden for fem år efter at have været hos os, kommet ud af det offentlige system og klarer sig selv.

Årets teatertriumf: “Det Gode Menneske fra Sezuan”

Årets teatertriumf: “Det Gode Menneske fra Sezuan”

Efter ugevis af hårdt slid med prøver og indstudering af sange og danse, lykkedes det at give publikum en oplevelse i særklasse. Bustrup vandt titlen som “Dagens Vinder” i årets Sommerteaterstævne i Juelsminde, med opførelsen af Bertolt Brechts “Det Gode Menneske fra Sezuan”.

Vi skaber autentiske relationer

Vi skaber autentiske relationer

Kerneopgaven for medarbejderne er at skabe autentiske relationer til de unge. Et arbejde, hvor det såkaldt “fælles tredje” er et væsentligt element. “Liv, lyst og lærdom” er også en kerneværdi på Bustrup. – Det er lysten som skal drive værket, siger Anders Svensson, leder på Bustrup.

VM i Middelalderkampsport på Spøttrup Borg

Vi havde travlt i Kristi Himmelfartsferien på Café Borgen, som Bustrup forpagter og driver som socialøkonomisk virksomhed.  Spøttrup Borg dannede nemlig rammen om et stort stævne: VM i Middelalderkampsport.

Enhver provokation er en invitation

At møde elever som har traumatiske oplevelser i bagagen kan være en udfordring. Vi ved at det der skal til, er åbenhed, tillid og nysgerrighed – og det øver vi os meget på. “Enhver provokation er en invitation” har en klog mand sagt.

CVR: 29995583 • Opholdsstedet Bustrup • Sønder Lemvej 3 • 7860 Spøttrup • 28195542anders@bustrup.dk