Vi oplever et værdiskred

Vi oplever et værdiskred

Tlf: 28195542anders@bustrup.dk

Vi oplever et værdiskred


af socialrådgiver på Bustrup, Winnie Preisler Nielsen

“Landet fattes penge” er et udtryk jeg fornylig hørte fra en sagsbehandler; “derfor er jeg ansat, – min opgave er at finde ud af, hvor vi kan spare i forhold til de anbringelser, vi har i vores kommune”, sagde hun til mig, med en alvorlig stemme. En tankevækkende kommentar i
mine øjne, – og endnu en udtale, der fortæller, at det handler om penge og ikke mennesker.

Der skal kvalitet til

Desværre er det blevet sådan, at vi tror, at vi sparer penge ved ikke at sætte en kvalitativ indsats ind i forhold til de borgere, der har brug for en ekstra omsorg til at opnå god uddannelse og udvikling. Men det passer ikke. Faktisk er det helt modsat. Er kvaliteten af støtten ikke god nok, bliver den samlede indsats langt dyrere både økonomisk og ikke mindst menneskeligt. Hvilket langt fra er socialt eller økonomisk bæredygtigt for samfundet.

Kommunekasserne er ikke tomme

Kommunerne fortæller, at de mangler penge, og at de har en stram økonomi, selv om virkeligheden er, at kommunerne har flere penge i kommunekassen end nogensinde før. En hel generation af udsatte unge er ved at tabe pusten, fordi der sker et værdiskred i samfundets holdning til borgere, der ikke i tide er tilpasset samfundets normer. Det virker til at landets politikere mener, at alting kan vindes på den korte bane.

Det ser pænere ud, hvis udgifterne ikke er så høje lige nu. Som samfund må vi tænke fremad og tage stilling til, om vi vil genvinde denne generation af udsatte unge. Hvis vi ikke anstrenger os kan mange af disse unge om få år blive en unødvendig økonomisk byrde for samfundet, fordi de ikke har modtaget den nødvendige indsats og i et samfund, hvor bæredygtighed er en værdi, der bliver omtalt positivt, er det ganske enkelt ikke noget, vi kan tillade os at ignorere.

 

Resiliens betaler sig

Når vi hører vores elever på Bustrup-stederne fortælle om deres liv er det fortællinger, som virkelig gør indtryk. Det er fortællinger om utrolige liv. Mennesker, der har god resiliens er i stand til at håndtere kriser og stress på en positiv måde.

Resiliens er evnen til at håndtere stress og katastrofer og evnen til at være modstandsdygtig overfor psykiske problemer.

Det er sjældent, at vores elever har formået at håndtere de mange kriser, de har været igennem på en god måde. Men de har overlevet, og det er vores opgave både som omsorgspersoner og samfund at gøre vores yderste for, at vores børn og unge får et bedre liv. Derfor er social bæredygtighed en meget vigtig samfundsværdi, når det gælder vores udsatte og sårbare børn, unge og familier

Sidste blog artikler


Vi oplever et værdiskred

Vi oplever et værdiskred

“Landet fattes penge” er et udtryk jeg fornylig hørte fra en sagsbehandler; “derfor er jeg ansat, – min opgave er at finde ud af, hvor vi kan spare i forhold til de anbringelser, vi har i vores kommune”, sagde hun til mig, med en alvorlig stemme. En tankevækkende kommentar i mine øjne, – og endnu en udtale, der fortæller, at det handler om penge og ikke mennesker.

Udvidelse af Opholdsstedet Bustrup

Udvidelse af Opholdsstedet Bustrup

Tlf: 28195542anders@bustrup.dk

Opholdsstedet Bustrup har nu to afdelinger


 

Opholdsstedet Bustrup har per 1. november 2018 udvidet stedet sådan at der nu er to afdelinger.

Den ene afdeling er Udsigten og den anden afdeling er Bustrup. Afdeling Bustrup med plads til børn og unge, som er stærkt omsorgssvigtede (12 elever) og afdeling Udsigten med plads til børn og unge, der har behov for at være i en mindre gruppe med færre elever (6 elever).

Der er nu plads til i alt 18 elever på Opholdsstedet Bustrups to afdelinger, og eleverne kan være fra 12 – 18 år. Samtidig har vi efterværn og nu også mulighed for at modtage unge, som anbringes efter SEL § 107.

Socialtilsynets godkendelse

Vi har arbejdet på at få godkendt denne udvidelse et stykke tid, og vi er meget tilfredse med, at Socialtilsyn Midt har godkendt vores ønske om udvidelse.

Grunden til vores ønske om udvidelse af Det socialpædagogiske opholdssted Bustrup er, at der i det sociale arbejde indenfor private sociale tilbud er flere muligheder for skabe yderligere udvikling for de unge og medarbejderne, når opholdsstederne har en mere rummelig økonomi.

Umiddelbart er det eneste, der er sket, at Opholdsstedet Udsigten ikke længere er en selvstændig juridisk enhed, men at afdeling Udsigten nu er en del af Opholdsstedet Bustrup.

En mere stabil drift

Egenkapitalen for Det socialpædagogiske opholdssted Bustrup er ca. 1 million kroner ved starten af 2019, hvilket er et godt udgangspunkt for udvikling af de to afdelinger i de kommende år, og det giver bedre muligheder for, at Opholdsstedet Bustrup kan beholde gode medarbejdere i perioder, hvor der eventuelt ikke er så mange anbringelser – og dermed lavere belægning. Perioder hvor ledelsen ellers ville være nød til at have overvejelser om at afskedige medarbejdere.

Medarbejdere og unge er glade for denne udvikling som giver flere muligheder og større fleksibilitet i hverdagen. Nogle elever er blevet boende på Udsigten, andre er flyttet til Bustrup – og omvendt. Hele omlægningen har foregået uden nogen form for komplikationer.

Den første tilsynsrapport efter udvidelsen

Socialtilsynet er også tilfreds og har allerede været på besøg efter udvidelsen af Opholdsstedet Bustrup.

Tilsynsrapporten viser, at Opholdsstedet Bustrup ligger helt i top og over landsgennemsnittet for såvel offentlige som ikke-offentlige sociale tilbud. Vi lytter fortløbende til Socialtilsynets vurdering og overvejer hele tiden, hvordan vi bedst kan arbejde med de problematikker, der gør os dygtigere og bedre til at give eleverne de bedste muligheder for at uddanne og udvikle sig til livsduelige mennesker.

Se tilsynsrapporten her.

Sidste blog artikler


Vi oplever et værdiskred

Vi oplever et værdiskred

“Landet fattes penge” er et udtryk jeg fornylig hørte fra en sagsbehandler; “derfor er jeg ansat, – min opgave er at finde ud af, hvor vi kan spare i forhold til de anbringelser, vi har i vores kommune”, sagde hun til mig, med en alvorlig stemme. En tankevækkende kommentar i mine øjne, – og endnu en udtale, der fortæller, at det handler om penge og ikke mennesker.

Udvidelse af Opholdsstedet Bustrup

Udvidelse af Opholdsstedet Bustrup

Opholdsstedet Bustrup har per 1. november 2018 udvidet stedet sådan at der nu er to afdelinger: Udsigten og Bustrup. Der er 18 pladser i alt på de to afdelinger, plus at der også er fire §107 pladser. Socialtilsynet har allerede været på besøg…

Det skal give mening!

Det skal give mening!

Socialrådgiver Stine Kamuk giver sit bud på hvordan vi giver unge en meningsfyldt skolegang: “Erfaringen igennem mange år er, at de unge først og fremmest skal opnå en relation eller tilknytning til lærerne, for at den reelle indlæring kan ske. Det skal ikke være en kamp.”

Det skal give mening!

Det skal give mening!

Tlf: 28195542anders@bustrup.dk

Alle har ret til en meningsgivende skolegang


Fælles for alle elever på Dagskolen på Bustrup er, at de har haft vanskeligt med at indgå i folkeskolens rammer og krav.

Dagskolen modtager primært unge som er anbragt på et opholdssted, men har også dagelever som bor hjemme hos deres forældre. Tidligere socialrådgiver på Bustrup fortæller, at forældrene tidligere har haft vanskeligt med at få deres børn i skole, da de ikke kunne rumme rammerne og kravene i folkeskolen. ”Mange af eleverne på dagskolen har haft meget lange perioder uden skolegang inden de kom til os”.

 

En god relation er forudsætning for indlæring

Eleverne på skolen har ofte en forhistorie med isolation i hjemmet og ensomhed eller den mere modsatrettede adfærd med kriminalitet og hash. Det er netop rammerne og tilgangen til de unge, som optager socialrådgiveren.

”Det kan være svært for den almindelig folkeskole at tilbyde netop den hjælp, som disse unge har brug for. Ofte har de brug for eneundervisning eller undervisning i klasser på max 5 elever, for at kunne bevare fokus og koncentrationen”. ”Udfordringen er, at vores unge ikke kan indlære i klasser med 15 – 25 elever”.

Stine Kamuk påpeger at denne type af elever også har brug for at blive mødt anderledes i relationen, hvilket stiller andre krav til de ansatte lærere. ”Erfaringen igennem mange år er, at de unge først og fremmest skal opnå en relation eller tilknytning til lærerne, for at den reelle indlæring kan ske”. Dette relationsarbejde tager tid, og kan kun gennemføres fordi vores personalenormering er højere sammenlignet med andres skoler.  En anden vigtig faktor er, at lærerne kender til tilknytningsmønstre, oppositionel adfærd og andet – og ved hvordan dette skal tackles.”

 

Det behøver ikke at være en kamp

Desuden skal lærerne kunne være kreative i deres tilgang. ”Nogle af vores elever indlærer bedst igennem praktisk erfaring. Matematik, dansk, engelsk og samfundsfag kan sagtens anvendes i køkkenet, i værkstedet eller på udflugter”.  Hun beskriver hvorledes de unge ofte har brug for mere indlæring igennem praktisk erfaring, og at eleverne med tiden kommer til at tilbringe mere og mere tid i klasselokalet. ”De skal opøves i at bevare deres koncentration, da mange af dem er utrænede når de starter hos os. De skal erfare, at skolen også kan associeres med anerkendelse, ros og glæde. Det behøver ikke at være en kamp”.

 

Høje ambitioner

På Dagskolen på Bustrup er målet, at alle elever får en afgangseksamen. Hun fortæller, at langt de fleste elever består deres afgangseksamen i dansk, engelsk og matematik. ”Langt de fleste elever som starter hos os, er fagligt bagefter ift. deres jævnaldrende klassekammerater i folkeskolen. Det er vigtigt for os at have fokus på de kompetencegivende fag som er nødvendige for optagelse på ungdomsuddannelserne. Vi underviser i alle fag, men prioriteringen er, at de skal bestå dansk, engelsk og matematik.”

Kombinationen af lærernes høje ambitioner på elevernes vegne og elevernes reelle situation, personligt og socialt, er en udfordring i sig selv.  ”Det er et paradoks, at vi på den ene side har så forbandet travlt med at indhente alt det, de ikke har lært, samtidig med at vi også er nødt til at bevare roen, tiltroen og tålmodigheden.”

 

Taler ikke sin egen sag

Holdningen på Dagskolen på Bustrup er, at alle unge har ret til et meningsfuldt liv og skolegang. En holdning som ikke altid stemmer overens med den virkelighed de møder. ”Desværre oplever jeg, at der i dag er en gruppe af unge, som tilbydes en skolegang i nogle rammer, som de ikke kan honorere” siger hun. ” Denne gruppe af unge har brug for at vi som voksne tager ansvar for deres uddannelse, da de ikke kan honorere kravet om ansvar for egen læring. Det er en gruppe som er meget nemme at opgive eller nedprioritere, da de ikke selv taler deres egen sag.”

 

Misforståelser om lige adgang og lige muligheder

På Dagskolen Bustrup mener lærerrådet, at der er et samfundsmæssigt ansvar, når forældre og den almindelige folkeskole kaster håndklædet i ringen. Hun forklarer:

”Det er en stor opgave at varetage uddannelsen for denne målgruppe af elever, og jeg har stor forståelse for at forældre og folkeskoler bliver magtesløse i processen. Som samfund skal vi tage et valg om, at vi vil uddanne den gruppe af unge, og at vi vil investere i den hjælp de har brug for, for at kunne bestå en afgangseksamen. Ikke kun fordi det ud fra en helhedsøkonomisk betragtning er ulogisk ikke at gøre det, da udgifterne til overførselsindkomster på ganske kort tid, vil overstige udgifterne til specialskole for det enkelte individ. Men også fordi det ud fra et menneskesyn om lige adgang og lige muligheder ikke etisk i orden, at lade denne sårbare gruppe marginalisere sig selv.”

Ifølge socialrådgiveren er det en stor misforståelse at lige adgang til uddannelse handler at alle skal have samme tilbud. ”Det handler i højere grad at den enkelte tilbydes den fornødne hjælp, til at kunne opnå samme muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse”.

 

Kompetenceløft med Fairstart instruktører

Kompetenceløft med Fairstart instruktører

Tlf: 28195542anders@bustrup.dk

Kompetenceløft med Fairstart instruktøruddannelsen


 

I løbet af foråret 2018 har tre medarbejdere på Opholdsstedet Bustrup taget en instruktøruddannelse hos Fairstart Foundation, under aut.cand.psych Niels Peter Rygaards kyndige ledelse. Instruktøruddannelsen er en fælles dialogbaseret læringsproces, som har det formål, at styrke en personalegruppes fælles sociale og professionelle grundlag.

Som instruktørstuderende uddanner man sig selv, samtidig med at man uddanner sine kolleger i personalegruppen. Studierne fokuserer på motivations-, lærings- og organisationsteori, hvilket gør den instruktørstuderende i stand til at videregive denne viden til deres kolleger. Det er altså tale om en fælles læringsproces, som den instruktørstuderende er organisator og facilitator for.

Kompetenceløft

De tre medarbejdere, som nu har taget instruktøruddannelsen, har tilsammen 20 års erfaring i arbejdet med målgruppen på opholdsstedet. Uddannelsesmæssigt er de en slagter, en brolægger og en pædagogmedhjælper. De har løbende opkvalificeret sig i de 6 – 7år de har arbejdet på opholdsstedet, med fx diplomkurser i pædagogik – og nu har de altså også taget Fairstarts instruktørkursus sammen. Det har haft stor betydning

Vi er blevet endnu bedre

“Personligt har jeg oplevet at jeg for første gang i mit liv har været i stand til at tage noget studiemateriale seriøst. Jeg har opdaget at det er sjovt at kunne genkende min egen pædagogiske praksis i bøgerne, og det er gået op for mig at det ikke er så slemt at studere teorien. Jeg har fået blod på tanden til at blive endnu dygtigere.

Arbejdsmæssigt har det været en stor fornøjelse at komme tættere på hinanden som personalegruppe, vi har mere styr på hinandens styrker og svagheder. Det er en stor gevinst at vi nu har en endnu mere sammentømret personalegruppe – det kommer vores unge til gode. Vi har også fået et ensartet sprog, hvilket er en stor gevinst. Selv om vi var gode i forvejen, så er vi blevet et endnu bedre.”  siger Niels Malling, som er nyuddannet Fairstart instruktør.

Nyuddannede Fairstart instruktører

Glade medarbejdere fra opholdsstederne Bustrup, Udsigten og Jupiter, samt fra Dagskolen på Bustrup. Niels Peter Rygaard, som er leder af Fairstart Fonden står som nummer 3 fra venstre.

Glade elever og gode resultater

Glade elever og gode resultater

Tlf: 28195542anders@bustrup.dk

Glade elever og gode resultater


På Bustrupstederne oplever vi, at vores elever er godt tilfredse med at være hos os. Vi oplever, at anbringelser meget sjældent slutter i utide, men derimod når de unge er klar. Vi oplever, at eleverne udvikler sig fra ”ingen ønsker og ingen energi på livet” i starten af deres ophold hos os, til ”mange idéer og ambitioner” –  som i øvrigt ofte bliver til virkelighed.

Flot statistik

80 % af alle de elever, der er gået til eksamen på Dagskolen Bustrup, består med minimum karakteren 2.

53% af vores tidligere elever er allerede inden for fem år efter at have været på opholdsstederne kommet ud af det offentlige system og klarer sig selv.

Vi ved således med vores opgørelse, at der i dag er 23 af vores tidligere elever fra perioden 2010 – 2015, som enten er færdiguddannet, er i gang med en uddannelse. Enkelte er på et botilbud. Det betyder at i alt 72 % er i gang med en god udvikling. Det synes vi er flot, og vi arbejder hele tiden på at forbedre resultaterne. Vi kan se, at jo ældre de unge er når de endelig starter i et socialpædagogisk tilbud, des flere ressourcer kræver det at få dem videre i livet.

På Bustrupstederne arbejder vi på at hjælpe børn og unge, som står midt i et vadested, og som ikke har kræfter og tro på, at de også kan få et godt liv. Vi er engagerede voksne med stor tålmodighed. Vi er kompetente og dygtige i vores arbejde, og er dem, der er glade for selv en lille fremgang. Vi har erfaring for at det lykkes, når vi bliver ved. Vi har en mening om, at det også skal lykkes at skabe en bæredygtig fremtid for vores unge. I denne artikel vil vi fortælle noget om, hvordan vi bær os ad.

 

Opskriften på succes: Hovedingrediensen er relationer

 

Vi skaber relationer til de børn og unge, som bor hos os. Til naboerne, til mennesker i lokalområdet. Til hinanden. Igennem hverdagens gøremål og aktiviteter sammen. Fordi vi ved at det er vigtigt at finde det bedste frem i hver af de unge. Så vokser vi hver især og bliver i godt humør og livet bliver vildere og sjovere.

Foruden opbygning af relationer bruger vi også mentalisering. Det betyder at vi lytter til vores egen nysgerrighed og aldrig bliver trådt på sjælen, når vi får et andet svar end det, vi håber på at få. Helt enkelt: Vi lytter, læser og vil forstå de vores elever.

Aktiviteter som kan samle flokken eller som giver mening for få – det bidrager alt sammen til et godt liv. Liv som når vi rejser. Liv som når vi laver teater. Og så laver vi kunst, fitness, bruger kroppen og hovedet, spiser sundt og får energi til det vi laver. Gennemfører undervisningen fælles og for den enkelte elev. Siger og viser “op på hesten” igen og igen.

 

Indsatserne dokumenteres

 

Lærerne og pædagogerne har meget at se til, ligesom andre mennesker på arbejde. Dette bliver ikke sagt som en beklagelse, men blot for at sige lidt om, hvad vi laver i hverdagen – ud over vores vigtigste opgave, som er at sikre vores elevers bedste uddannelse og udvikling.

Vi skriver hver dag en kort dokumentation om det, der er sket. Hvilke fremskridt går den enkelte elev i forhold til den handleplan og i forhold til de delmål, vi har opsat sammen med den unge, og den anbringende sagsbehandler. Vi skriver ned, hvis der er sket særlige ting, der er vigtige at give videre til den medarbejder, der kommer på arbejde i morgen. Og så er dokumentationen vigtig, fordi stedets socialrådgiver kan bruge det til en samlet statusrapport til det kommende statusmøde med anbringende kommunes sagsbehandler.

Lærerne skriver ned, om eleverne har passet deres skole, praktik eller af en eller anden grund ikke er mødt op. Det er vigtigt til ugens status, hvor lærerne og eleverne gennemgår ugens status over fremmøde og aktiviteter i skolen.

 

Flere kompetencer med instruktøruddannelse 

For øjeblikket er der nogle af medarbejderne, der gennemgår “Instruktøruddannelsen”, der er en kompetencegivende uddannelse, som samtidig betyder, at samarbejdet mellem medarbejderne bliver endnu bedre. Instruktørerne introducerer emner og eksempler fra stedet praksis for deres kolleger, som så diskuterer og kvalificerer deres arbejde med de unge, skridt for skridt. Der er personalemøde en gang om ugen, hvor vi gennemgår eleverne, og hvordan det går med den enkelte elev.

 

En travl hverdag med god stil og godt humør

Det er en del af ugens arbejde at planlægge og tage stilling til, hvordan programmet skal forberedes. Der skal holdes hus og hjem og have, så der altid ser flot ud på opholdsstedet, på skolen og omkring os. En af eleverne sikkert til tandlæge eller i fitness, kontaktpædagogen skal have en samtale med sin kontaktelev og få snakket om hvad der trykker, og finde de bedste løsninger. Måltiderne er vigtige tidspunkter p. dagen og morgenmad og aftensmad skal laves, og der skal gøres rent, og måske skal eleverne lige køres til købmanden, så de kan bruge deres lommepenge.

Dette lille og alt for korte overblik fortæller ikke om at vi lige nu laver teater og syr kostumerne, slår græs, får bilen vasket eller til service, ringer til elevens forældre, taler med socialrådgiveren og spreder godt humør, fordi vi er tilfredse med vores arbejde.

 

Sidste blog artikler


Vi oplever et værdiskred

Vi oplever et værdiskred

“Landet fattes penge” er et udtryk jeg fornylig hørte fra en sagsbehandler; “derfor er jeg ansat, – min opgave er at finde ud af, hvor vi kan spare i forhold til de anbringelser, vi har i vores kommune”, sagde hun til mig, med en alvorlig stemme. En tankevækkende kommentar i mine øjne, – og endnu en udtale, der fortæller, at det handler om penge og ikke mennesker.

Udvidelse af Opholdsstedet Bustrup

Udvidelse af Opholdsstedet Bustrup

Opholdsstedet Bustrup har per 1. november 2018 udvidet stedet sådan at der nu er to afdelinger: Udsigten og Bustrup. Der er 18 pladser i alt på de to afdelinger, plus at der også er fire §107 pladser. Socialtilsynet har allerede været på besøg…

Det skal give mening!

Det skal give mening!

Socialrådgiver Stine Kamuk giver sit bud på hvordan vi giver unge en meningsfyldt skolegang: “Erfaringen igennem mange år er, at de unge først og fremmest skal opnå en relation eller tilknytning til lærerne, for at den reelle indlæring kan ske. Det skal ikke være en kamp.”

Vi hjælper meget gerne anbringende kommune til det bedste match

Vi hjælper meget gerne anbringende kommune til det bedste match

Tlf: 28195542anders@bustrup.dk

Hvordan vælger anbringende kommune det bedste match til en ny elev? 


Opholdsstedet Bustrup har ansat en socialrådgiver til at hjælpe anbringende kommune til det bedste match.

På vores website kan du få svar på følgende spørgsmål til at sikre det bedste match til en kommende elev:

Hvilke socialpædagogiske metoder bruger Opholdsstedet til at fremme den enkelte elevs uddannelse og udvikling bedst muligt?   Hvordan arbejder Opholdsstedet med mål og delmål og hvordan arbejder vi med evidensbaseret praksis og dokumentation?  Hvilke  resultater har Opholdsstedet Bustrup med anbragte børn og unge? Hvad siger eleverne om at være på Bustrup og hvad siger medarbejderne? Hvilket teaterstykke spillede vi sidste år og hvilket spiller vi i år? Hvad skriver vi i Bustrup Nyt, som udkommer hver anden måned? Hvad står der i den sidste tilsynsrapport fra Socialtilsyn Midt? Hvem er med i bestyrelsen? Hvordan var regnskabet sidste år? Hvad vil det sige, at Opholdsstedet Bustrup er en uafhængig og selvstændig fond? Hvad vil det sige, at Opholdsstedet Bustrup, Opholdsstedet Udsigten og Opholdsstedet Jupiter tilsammen er en koncernlignende? Hvilke fordele kan der være ved at være med i flere store pædagogiske netværk, Landsforeningen af Sociale Tilbud og Interessefællesskabet Tvind? 

Svar på disse spørgsmål og meget mere kan du få på Opholdsstedet Bustrups website. Og hvis du alligevel ikke finder det, du søger efter, håber vi på, at du ringer eller skriver til os. 

Der bliver altid og helt naturligt stillet mange spørgsmål i forbindelse med at sikre den bedste anbringelse. Vi har flere anbringende kommuner, der har spurgt, om der kan være problemer ved valget af et socialt tilbud, der står på Tilbudsportalen, har en stærk tilsynsrapport og samtidig er med i flere spændende netværk. Socialministeren udtrykker det således: I forbindelse med valg af konkret tilbud til en borger, skal kommunen foretage en konkret vurdering, bl.a. i forhold til tilbuddets metoder, beskrivelsen af stedets målgruppe og prisen for en plads. På den baggrund står det den enkelte kommune frit at vælge det tilbud, der er bedst egnet i forhold til borgeren. 

Læs hele svaret her.