Vi oplever et værdiskred

Vi oplever et værdiskred

Tlf: 28195542anders@bustrup.dk

Vi oplever et værdiskred


af socialrådgiver på Bustrup, Winnie Preisler Nielsen

“Landet fattes penge” er et udtryk jeg fornylig hørte fra en sagsbehandler; “derfor er jeg ansat, – min opgave er at finde ud af, hvor vi kan spare i forhold til de anbringelser, vi har i vores kommune”, sagde hun til mig, med en alvorlig stemme. En tankevækkende kommentar i
mine øjne, – og endnu en udtale, der fortæller, at det handler om penge og ikke mennesker.

Der skal kvalitet til

Desværre er det blevet sådan, at vi tror, at vi sparer penge ved ikke at sætte en kvalitativ indsats ind i forhold til de borgere, der har brug for en ekstra omsorg til at opnå god uddannelse og udvikling. Men det passer ikke. Faktisk er det helt modsat. Er kvaliteten af støtten ikke god nok, bliver den samlede indsats langt dyrere både økonomisk og ikke mindst menneskeligt. Hvilket langt fra er socialt eller økonomisk bæredygtigt for samfundet.

Kommunekasserne er ikke tomme

Kommunerne fortæller, at de mangler penge, og at de har en stram økonomi, selv om virkeligheden er, at kommunerne har flere penge i kommunekassen end nogensinde før. En hel generation af udsatte unge er ved at tabe pusten, fordi der sker et værdiskred i samfundets holdning til borgere, der ikke i tide er tilpasset samfundets normer. Det virker til at landets politikere mener, at alting kan vindes på den korte bane.

Det ser pænere ud, hvis udgifterne ikke er så høje lige nu. Som samfund må vi tænke fremad og tage stilling til, om vi vil genvinde denne generation af udsatte unge. Hvis vi ikke anstrenger os kan mange af disse unge om få år blive en unødvendig økonomisk byrde for samfundet, fordi de ikke har modtaget den nødvendige indsats og i et samfund, hvor bæredygtighed er en værdi, der bliver omtalt positivt, er det ganske enkelt ikke noget, vi kan tillade os at ignorere.

 

Resiliens betaler sig

Når vi hører vores elever på Bustrup-stederne fortælle om deres liv er det fortællinger, som virkelig gør indtryk. Det er fortællinger om utrolige liv. Mennesker, der har god resiliens er i stand til at håndtere kriser og stress på en positiv måde.

Resiliens er evnen til at håndtere stress og katastrofer og evnen til at være modstandsdygtig overfor psykiske problemer.

Det er sjældent, at vores elever har formået at håndtere de mange kriser, de har været igennem på en god måde. Men de har overlevet, og det er vores opgave både som omsorgspersoner og samfund at gøre vores yderste for, at vores børn og unge får et bedre liv. Derfor er social bæredygtighed en meget vigtig samfundsværdi, når det gælder vores udsatte og sårbare børn, unge og familier

Sidste blog artikler


Vi oplever et værdiskred

Vi oplever et værdiskred

“Landet fattes penge” er et udtryk jeg fornylig hørte fra en sagsbehandler; “derfor er jeg ansat, – min opgave er at finde ud af, hvor vi kan spare i forhold til de anbringelser, vi har i vores kommune”, sagde hun til mig, med en alvorlig stemme. En tankevækkende kommentar i mine øjne, – og endnu en udtale, der fortæller, at det handler om penge og ikke mennesker.

Det skal give mening!

Det skal give mening!

Tlf: 28195542anders@bustrup.dk

Alle har ret til en meningsgivende skolegang


Fælles for alle elever på Dagskolen på Bustrup er, at de har haft vanskeligt med at indgå i folkeskolens rammer og krav.

Dagskolen modtager primært unge som er anbragt på et opholdssted, men har også dagelever som bor hjemme hos deres forældre. Tidligere socialrådgiver på Bustrup fortæller, at forældrene tidligere har haft vanskeligt med at få deres børn i skole, da de ikke kunne rumme rammerne og kravene i folkeskolen. ”Mange af eleverne på dagskolen har haft meget lange perioder uden skolegang inden de kom til os”.

 

En god relation er forudsætning for indlæring

Eleverne på skolen har ofte en forhistorie med isolation i hjemmet og ensomhed eller den mere modsatrettede adfærd med kriminalitet og hash. Det er netop rammerne og tilgangen til de unge, som optager socialrådgiveren.

”Det kan være svært for den almindelig folkeskole at tilbyde netop den hjælp, som disse unge har brug for. Ofte har de brug for eneundervisning eller undervisning i klasser på max 5 elever, for at kunne bevare fokus og koncentrationen”. ”Udfordringen er, at vores unge ikke kan indlære i klasser med 15 – 25 elever”.

Stine Kamuk påpeger at denne type af elever også har brug for at blive mødt anderledes i relationen, hvilket stiller andre krav til de ansatte lærere. ”Erfaringen igennem mange år er, at de unge først og fremmest skal opnå en relation eller tilknytning til lærerne, for at den reelle indlæring kan ske”. Dette relationsarbejde tager tid, og kan kun gennemføres fordi vores personalenormering er højere sammenlignet med andres skoler.  En anden vigtig faktor er, at lærerne kender til tilknytningsmønstre, oppositionel adfærd og andet – og ved hvordan dette skal tackles.”

 

Det behøver ikke at være en kamp

Desuden skal lærerne kunne være kreative i deres tilgang. ”Nogle af vores elever indlærer bedst igennem praktisk erfaring. Matematik, dansk, engelsk og samfundsfag kan sagtens anvendes i køkkenet, i værkstedet eller på udflugter”.  Hun beskriver hvorledes de unge ofte har brug for mere indlæring igennem praktisk erfaring, og at eleverne med tiden kommer til at tilbringe mere og mere tid i klasselokalet. ”De skal opøves i at bevare deres koncentration, da mange af dem er utrænede når de starter hos os. De skal erfare, at skolen også kan associeres med anerkendelse, ros og glæde. Det behøver ikke at være en kamp”.

 

Høje ambitioner

På Dagskolen på Bustrup er målet, at alle elever får en afgangseksamen. Hun fortæller, at langt de fleste elever består deres afgangseksamen i dansk, engelsk og matematik. ”Langt de fleste elever som starter hos os, er fagligt bagefter ift. deres jævnaldrende klassekammerater i folkeskolen. Det er vigtigt for os at have fokus på de kompetencegivende fag som er nødvendige for optagelse på ungdomsuddannelserne. Vi underviser i alle fag, men prioriteringen er, at de skal bestå dansk, engelsk og matematik.”

Kombinationen af lærernes høje ambitioner på elevernes vegne og elevernes reelle situation, personligt og socialt, er en udfordring i sig selv.  ”Det er et paradoks, at vi på den ene side har så forbandet travlt med at indhente alt det, de ikke har lært, samtidig med at vi også er nødt til at bevare roen, tiltroen og tålmodigheden.”

 

Taler ikke sin egen sag

Holdningen på Dagskolen på Bustrup er, at alle unge har ret til et meningsfuldt liv og skolegang. En holdning som ikke altid stemmer overens med den virkelighed de møder. ”Desværre oplever jeg, at der i dag er en gruppe af unge, som tilbydes en skolegang i nogle rammer, som de ikke kan honorere” siger hun. ” Denne gruppe af unge har brug for at vi som voksne tager ansvar for deres uddannelse, da de ikke kan honorere kravet om ansvar for egen læring. Det er en gruppe som er meget nemme at opgive eller nedprioritere, da de ikke selv taler deres egen sag.”

 

Misforståelser om lige adgang og lige muligheder

På Dagskolen Bustrup mener lærerrådet, at der er et samfundsmæssigt ansvar, når forældre og den almindelige folkeskole kaster håndklædet i ringen. Hun forklarer:

”Det er en stor opgave at varetage uddannelsen for denne målgruppe af elever, og jeg har stor forståelse for at forældre og folkeskoler bliver magtesløse i processen. Som samfund skal vi tage et valg om, at vi vil uddanne den gruppe af unge, og at vi vil investere i den hjælp de har brug for, for at kunne bestå en afgangseksamen. Ikke kun fordi det ud fra en helhedsøkonomisk betragtning er ulogisk ikke at gøre det, da udgifterne til overførselsindkomster på ganske kort tid, vil overstige udgifterne til specialskole for det enkelte individ. Men også fordi det ud fra et menneskesyn om lige adgang og lige muligheder ikke etisk i orden, at lade denne sårbare gruppe marginalisere sig selv.”

Ifølge socialrådgiveren er det en stor misforståelse at lige adgang til uddannelse handler at alle skal have samme tilbud. ”Det handler i højere grad at den enkelte tilbydes den fornødne hjælp, til at kunne opnå samme muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse”.

 

Kompetenceløft med Fairstart instruktører

Kompetenceløft med Fairstart instruktører

Tlf: 28195542anders@bustrup.dk

Kompetenceløft med Fairstart instruktøruddannelsen


 

I løbet af foråret 2018 har tre medarbejdere på Opholdsstedet Bustrup taget en instruktøruddannelse hos Fairstart Foundation, under aut.cand.psych Niels Peter Rygaards kyndige ledelse. Instruktøruddannelsen er en fælles dialogbaseret læringsproces, som har det formål, at styrke en personalegruppes fælles sociale og professionelle grundlag.

Som instruktørstuderende uddanner man sig selv, samtidig med at man uddanner sine kolleger i personalegruppen. Studierne fokuserer på motivations-, lærings- og organisationsteori, hvilket gør den instruktørstuderende i stand til at videregive denne viden til deres kolleger. Det er altså tale om en fælles læringsproces, som den instruktørstuderende er organisator og facilitator for.

Kompetenceløft

De tre medarbejdere, som nu har taget instruktøruddannelsen, har tilsammen 20 års erfaring i arbejdet med målgruppen på opholdsstedet. Uddannelsesmæssigt er de en slagter, en brolægger og en pædagogmedhjælper. De har løbende opkvalificeret sig i de 6 – 7år de har arbejdet på opholdsstedet, med fx diplomkurser i pædagogik – og nu har de altså også taget Fairstarts instruktørkursus sammen. Det har haft stor betydning

Vi er blevet endnu bedre

“Personligt har jeg oplevet at jeg for første gang i mit liv har været i stand til at tage noget studiemateriale seriøst. Jeg har opdaget at det er sjovt at kunne genkende min egen pædagogiske praksis i bøgerne, og det er gået op for mig at det ikke er så slemt at studere teorien. Jeg har fået blod på tanden til at blive endnu dygtigere.

Arbejdsmæssigt har det været en stor fornøjelse at komme tættere på hinanden som personalegruppe, vi har mere styr på hinandens styrker og svagheder. Det er en stor gevinst at vi nu har en endnu mere sammentømret personalegruppe – det kommer vores unge til gode. Vi har også fået et ensartet sprog, hvilket er en stor gevinst. Selv om vi var gode i forvejen, så er vi blevet et endnu bedre.”  siger Niels Malling, som er nyuddannet Fairstart instruktør.

Nyuddannede Fairstart instruktører

Glade medarbejdere fra opholdsstederne Bustrup, Udsigten og Jupiter, samt fra Dagskolen på Bustrup. Niels Peter Rygaard, som er leder af Fairstart Fonden står som nummer 3 fra venstre.

Glade elever og gode resultater

Glade elever og gode resultater

Tlf: 28195542anders@bustrup.dk

Glade elever og gode resultater


På Bustrupstederne oplever vi, at vores elever er godt tilfredse med at være hos os. Vi oplever, at anbringelser meget sjældent slutter i utide, men derimod når de unge er klar. Vi oplever, at eleverne udvikler sig fra ”ingen ønsker og ingen energi på livet” i starten af deres ophold hos os, til ”mange idéer og ambitioner” –  som i øvrigt ofte bliver til virkelighed.

Flot statistik

80 % af alle de elever, der er gået til eksamen på Dagskolen Bustrup, består med minimum karakteren 2.

53% af vores tidligere elever er allerede inden for fem år efter at have været på opholdsstederne kommet ud af det offentlige system og klarer sig selv.

Vi ved således med vores opgørelse, at der i dag er 23 af vores tidligere elever fra perioden 2010 – 2015, som enten er færdiguddannet, er i gang med en uddannelse. Enkelte er på et botilbud. Det betyder at i alt 72 % er i gang med en god udvikling. Det synes vi er flot, og vi arbejder hele tiden på at forbedre resultaterne. Vi kan se, at jo ældre de unge er når de endelig starter i et socialpædagogisk tilbud, des flere ressourcer kræver det at få dem videre i livet.

På Bustrupstederne arbejder vi på at hjælpe børn og unge, som står midt i et vadested, og som ikke har kræfter og tro på, at de også kan få et godt liv. Vi er engagerede voksne med stor tålmodighed. Vi er kompetente og dygtige i vores arbejde, og er dem, der er glade for selv en lille fremgang. Vi har erfaring for at det lykkes, når vi bliver ved. Vi har en mening om, at det også skal lykkes at skabe en bæredygtig fremtid for vores unge. I denne artikel vil vi fortælle noget om, hvordan vi bær os ad.

 

Opskriften på succes: Hovedingrediensen er relationer

 

Vi skaber relationer til de børn og unge, som bor hos os. Til naboerne, til mennesker i lokalområdet. Til hinanden. Igennem hverdagens gøremål og aktiviteter sammen. Fordi vi ved at det er vigtigt at finde det bedste frem i hver af de unge. Så vokser vi hver især og bliver i godt humør og livet bliver vildere og sjovere.

Foruden opbygning af relationer bruger vi også mentalisering. Det betyder at vi lytter til vores egen nysgerrighed og aldrig bliver trådt på sjælen, når vi får et andet svar end det, vi håber på at få. Helt enkelt: Vi lytter, læser og vil forstå de vores elever.

Aktiviteter som kan samle flokken eller som giver mening for få – det bidrager alt sammen til et godt liv. Liv som når vi rejser. Liv som når vi laver teater. Og så laver vi kunst, fitness, bruger kroppen og hovedet, spiser sundt og får energi til det vi laver. Gennemfører undervisningen fælles og for den enkelte elev. Siger og viser “op på hesten” igen og igen.

 

Indsatserne dokumenteres

 

Lærerne og pædagogerne har meget at se til, ligesom andre mennesker på arbejde. Dette bliver ikke sagt som en beklagelse, men blot for at sige lidt om, hvad vi laver i hverdagen – ud over vores vigtigste opgave, som er at sikre vores elevers bedste uddannelse og udvikling.

Vi skriver hver dag en kort dokumentation om det, der er sket. Hvilke fremskridt går den enkelte elev i forhold til den handleplan og i forhold til de delmål, vi har opsat sammen med den unge, og den anbringende sagsbehandler. Vi skriver ned, hvis der er sket særlige ting, der er vigtige at give videre til den medarbejder, der kommer på arbejde i morgen. Og så er dokumentationen vigtig, fordi stedets socialrådgiver kan bruge det til en samlet statusrapport til det kommende statusmøde med anbringende kommunes sagsbehandler.

Lærerne skriver ned, om eleverne har passet deres skole, praktik eller af en eller anden grund ikke er mødt op. Det er vigtigt til ugens status, hvor lærerne og eleverne gennemgår ugens status over fremmøde og aktiviteter i skolen.

 

Flere kompetencer med instruktøruddannelse 

For øjeblikket er der nogle af medarbejderne, der gennemgår “Instruktøruddannelsen”, der er en kompetencegivende uddannelse, som samtidig betyder, at samarbejdet mellem medarbejderne bliver endnu bedre. Instruktørerne introducerer emner og eksempler fra stedet praksis for deres kolleger, som så diskuterer og kvalificerer deres arbejde med de unge, skridt for skridt. Der er personalemøde en gang om ugen, hvor vi gennemgår eleverne, og hvordan det går med den enkelte elev.

 

En travl hverdag med god stil og godt humør

Det er en del af ugens arbejde at planlægge og tage stilling til, hvordan programmet skal forberedes. Der skal holdes hus og hjem og have, så der altid ser flot ud på opholdsstedet, på skolen og omkring os. En af eleverne sikkert til tandlæge eller i fitness, kontaktpædagogen skal have en samtale med sin kontaktelev og få snakket om hvad der trykker, og finde de bedste løsninger. Måltiderne er vigtige tidspunkter p. dagen og morgenmad og aftensmad skal laves, og der skal gøres rent, og måske skal eleverne lige køres til købmanden, så de kan bruge deres lommepenge.

Dette lille og alt for korte overblik fortæller ikke om at vi lige nu laver teater og syr kostumerne, slår græs, får bilen vasket eller til service, ringer til elevens forældre, taler med socialrådgiveren og spreder godt humør, fordi vi er tilfredse med vores arbejde.

 

Sidste blog artikler


Vi oplever et værdiskred

Vi oplever et værdiskred

“Landet fattes penge” er et udtryk jeg fornylig hørte fra en sagsbehandler; “derfor er jeg ansat, – min opgave er at finde ud af, hvor vi kan spare i forhold til de anbringelser, vi har i vores kommune”, sagde hun til mig, med en alvorlig stemme. En tankevækkende kommentar i mine øjne, – og endnu en udtale, der fortæller, at det handler om penge og ikke mennesker.

Udvidelse af Opholdsstedet Bustrup

Udvidelse af Opholdsstedet Bustrup

Opholdsstedet Bustrup har per 1. november 2018 udvidet stedet sådan at der nu er to afdelinger: Udsigten og Bustrup. Der er 18 pladser i alt på de to afdelinger, plus at der også er fire §107 pladser. Socialtilsynet har allerede været på besøg…

Det skal give mening!

Det skal give mening!

Socialrådgiver Stine Kamuk giver sit bud på hvordan vi giver unge en meningsfyldt skolegang: “Erfaringen igennem mange år er, at de unge først og fremmest skal opnå en relation eller tilknytning til lærerne, for at den reelle indlæring kan ske. Det skal ikke være en kamp.”

Vi skaber autentiske relationer

Vi skaber autentiske relationer

Tlf: 28195542anders@bustrup.dk

Vi skaber autentiske relationer


Lysten skal drive værket. Det er en af de grundlæggende værdier for lærer Anders Svensson. Han er skoleleder på Dagskolen på Bustrup og leder af opholdsstederne Bustrup, Udsigten og Jupiter, som tager imod udsatte og sårbare unge


Liv, lyst og lærdom.  Det er sloganet for Dagskolen på Bustrup og opholdsstederne Bustrup, Udsigten og Jupiter. Det vil sige, at lysten skal drive værket, og lærere og pædagoger skal være i stand til at gøre lærdom attraktivt.

– Jo mere eleverne lærer, des mere respekt får de for sig selv – og for andre mennesker. Vi driver en småskole, en mindre enhed, hvor lærerne ikke kun underviser i klasseværelset, men hvor vi også tager ud af skolen og kommer tæt på virkelighedens verden omkring os, beretter skoleleder Anders Svensson.

 

Talentet frem i lyset

Opholdsstederne er for sårbare og udsatte børn og unge fra 13 til 17 år. Med mulighed for efterværn frem til den unge fylder 23 år.

– De ér talentfulde unge mennesker. Deres ressourcer er bare gemt langt inde, og man skal som lærer og pædagog være i stand til at viske de øverste lag væk for at bringe talentet frem i lyset, siger Anders Svensson.

Børn og unge, som er anbragt på opholdsstederne, kan have været udsat for massivt omsorgssvigt. De har i deres korte liv haft ganske svære udfordringer og møder voksne med mistillid.

– Forældrene har gjort, hvad de kunne – ofte med stor omhu – men det er alligevel bare ikke rigtig lykkedes.

 

Gode kæpheste

Kerneopgaven for de ansatte på opholdsstederne er at skabe autentiske relationer til de unge. Et arbejde, hvor det såkaldt “fælles tredje” er et væsentligt element. Det vil sige, at den voksne er nødt til at have en interesse, som han eller hun kan dele med og begejstre den unge for.  At man som lærer eller pædagog brænder for en hobby, det være sig teater, at spille musik, tegne, male, dyrke fitness eller at gå ud i naturen en tidlig morgen og kigge efter rådyr.

– Den voksnes interesse eller hobby er en vigtig indgang i arbejdet med at skabe autentiske relationer til de unge gennem noget udenfor en selv, som man kan være fælles om. Samtidig må man også som voksen tage fat i sig selv og ville noget med det her arbejde, understreger Anders Svensson.

 

Se, lyt og oplev

Lærere og pædagoger på opholdsstederne er uddannet til at lytte, at se, at lægge mærke til og opleve omgivelserne. Nyansatte vil blive trænet i at blive gode til at lægge mærke til omverdenen og til at være nysgerrige. Det skal foregå i løbet af de første tre måneders prøveperiode, hvor den nyansatte er ’føl’ hos en erfaren kollega.

– Man skal kunne lide sit arbejde, og efter tre måneder ved man også selv, om arbejdet er noget for en.

Udover gængs uddannelse deltager de ansatte i kurser og pædagogiske dage, som bliver afholdt af forskellige kursusholdere. Blandt andet i Tvind-pædagogik. En pædagogik, som går ud på at forholde sig til det helt elementære i virkelighedens verden.

– Eleven skal tæt på det, som han eller hun skal lære. Man skal se, opleve og både undre og forundre sig over virkeligheden. Som voksne har vi ofte glemt både at undre og forundre os, men den evne finder vi frem igen sammen med de unge, siger skoleleder Anders Svensson.

 

Rejser tættere på

Fire gange om året drager unge og voksne fra opholdsstederne og Dagskolen på rejse. Ved nytårstid gælder det skiferie, i februar måned ligger den lange tre-ugers studierejse, som kan have Indien, Marokko eller Caribien som destination. Om sommeren går rejsen sydpå og i efteråret er der endnu en rejse.

– Nogle vil måske spørge, hvorfor sådan ”nogle lømler” skal forkæles med op til flere rejser om året til udlandet. Men for os er det en måde at komme tættere på verden omkring os, hvor de unge oplever virkeligheden ved for eksempel at bo hos en lokal familie. Som gruppe har vi oplevelser sammen, som vi bærer med os resten af livet, siger Anders Svensson. Vi ser ikke rejserne som “forkælelse” eller ferier – det er hårdt arbejde at være på studierejse hvor personlige grænser udfordres og hvor man er på udebane. Det er både udmattende og lærerigt.

 

Oplevelser bliver husket

Netop oplevelser er ifølge skolelederen med til at skærpe de unges opmærksomhed og gøre dem bedre i stand til at lære. Hvilket også giver dem nye og bedre muligheder for at træffe deres egne valg i livet.

Gennem oplevelserne bliver de unges interessefelt skabt, og der bliver dannet relationer mellem de unge indbyrdes og til de voksne.

– De fleste af de unge, som bor på opholdsstederne, hader skolen. De forbinder den med fiasko, umulige krav, mobning og alt det, som de har vanskeligt ved at finde ud af, nævner Anders Svensson.

De unge kommer med helt igennem negative forudsætninger, og det er Dagskolen og opholdsstedernes opgave at vende de dårlige erfaringer til gode oplevelser for dermed at sætte de unge i stand til at lære.

 

Processen tager tid

Nye elever på opholdsstederne bliver mødt af de voksne, som gradvist nærmer sig de unge ved eksempelvis at gå en tur sammen. Samtidig bliver der gjort en indsats for at få de unge med i det sociale fællesskab. Ofte er det en kerne af opholdsstedernes allerede fastboende elever, som knytter gode relationer til nye elever – og det betyder meget for arbejdet med at opbygge den enkelte unges selvrespekt. Men det er de voksne, som bestemmer i og sætter rammerne om hverdagen.

– Anbringelser sker ofte alt for sent for de 15 til 17-årige, og allerede som 18-årige skal de kunne klare sig selv, men det er denne type unge slet ikke modne til endnu på det tidspunkt, understreger Anders Svensson.

Han vurderer, at kommunernes økonomi, Barnets reform og kontanthjælpsloftet sætter nogle alt for stramme barrierer op for, hvornår et barn eller en ung kan blive tilbudt hjælp:

– De unge modtager først hjælp, når de er helt ude i tovene. Barnets reform lægger op til den mindst mulige indgribende foranstaltning, hvilket muligvis kan være godt nok. Men vi må tage ansvaret på os for at gribe ind, når det er nødvendigt – mens det endnu er muligt at hjælpe udsatte og sårbare børn og unge for at forhindre, at de enten havner i banderelateret kriminalitet og fængsel, i psykiatrien, som stofmisbrugere eller som hjemløse på gaden, siger skoleleder Anders Svensson.

 

 

En Journalist Flytter Ind


Vi skaber autentiske relationer

Vi skaber autentiske relationer

Kerneopgaven for medarbejderne er at skabe autentiske relationer til de unge. Et arbejde, hvor det såkaldt “fælles tredje” er et væsentligt element. “Liv, lyst og lærdom” er også en kerneværdi på Bustrup. – Det er lysten som skal drive værket, siger Anders Svensson, leder på Bustrup.

Bustrup er de unges hjem

Bustrup er de unges hjem

Et ord er et ord, og de unge skal vide, at de ansatte står ved, hvad de lover. Det er afdelingsleder Jane Enevoldsens tilgang til arbejdet med anbragte børn og unge på Opholdsstedet Bustrup Hovedgård. Omsorgssvigtede skilsmissebørn får et godt hjem på Opholdsstedet Bustrup.

Vi lærer de unge at stå på egne ben

Vi lærer de unge at stå på egne ben

På en landejendom omgivet af marker har sårbare og udsatte unge hjemme. Her bliver der taget hånd om dem, og der er altid en voksen parat til en samtale når det hele bliver for svært. Opholdsstedet Udsigten er et hjem for sårbare og udsatte unge.

Bustrup er de unges hjem

Bustrup er de unges hjem

Tlf: 28195542anders@bustrup.dk

Bustrup er de unge hjem


Et ord er et ord, og de unge skal vide, at de ansatte står ved, hvad de lover. Det er afdelingsleder Jane Enevoldsens tilgang til arbejdet med anbragte børn og unge på Opholdsstedet Bustrup Hovedgård.



Omsorgssvigtede skilsmissebørn 

Kendetegnet for de fleste børn og unge på opholdsstedet Bustrup Hovedgård er, at de ikke har andre steder at være. Ofte er de skilsmissebørn, som har været udsat for omsorgssvigt, og hvor spørgsmålet er, om forældrene overhovedet har ressourcer til at rumme børnene og vise dem kærlighed.

– Vi er det hjem, som de unge aldrig har haft. Her bliver de mødt af de samme voksne gennem en hel dag. De unge skal kunne tro på, hvad vi siger, og at vi rent faktisk holder, hvad vi lover. Et nej kan altid vendes til et ja, men aldrig den anden vej rundt, siger Jane Enevoldsen.

Hun blev for nogle år siden ansat som pædagog på opholdsstedet Bustrup efter en tid som barselsvikar. Et år senere blev hun afdelingsleder og sørger nu for, at alle opholdsstedets ansatte går i den samme faglige retning.

– At sørge for struktur samtidig med at holde mange bolde i luften er spændende. Udover at stå for administrationen arbejder jeg også på gulvet, så at sige, både for de unges skyld og for at holde forbindelsen ved lige med kollegerne i det daglige arbejde.

Opholdsstedets vagtplan omfatter ni ansatte inklusiv Jane Enevoldsen selv. Derudover kan der i planen indgå praktikanter fra Det Nødvendige Seminarium eller pædagogstuderende oftest fra Holstebro eller Viborg.

 

Alle er her frivilligt

Dagskolen og opholdsstederne på Bustrup arbejder med en mentaliserende tilgang til de unge. Det vil sige, at pædagoger, lærere og øvrige ansatte søger at forstå både egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Det er blandt andet følelser, tanker, behov, mål og grunde.

– Ofte ligger der et slør hen over, hvad det i virkeligheden drejer sig om for den enkelte unge. Vi stiller dem spørgsmål, som lægger op til, at de selv reflekterer over, hvorfor de er her på opholdsstedet, så de får mulighed for at acceptere deres egen situation og komme videre i livet, forklarer Jane Enevoldsen.

Fokus i arbejdet med de unge er at danne relationer mellem dem og de voksne, som eksempelvis den primære og sekundære kontaktperson. Ved at finde fælles flader mellem den ansattes kompetencer og interesser og den unges – noget man kan gå ud og være sammen om – bliver der fundet frem til, hvem der skal være kontaktperson for den unge.

– Det tager tid at danne relationer. Vi ser det, når her kommer nye ansatte. Der går nogen tid, hvor de unge prøver de nye af, siger Jane Enevoldsen. Omsorgssvigtede skilsmissebørn er forståeligt nok ikke de mest tillidsfulde, det har de ingen grund til at være.

 

Accept af egen situation

Hovedparten af de unge tilbringer deres teenageår på opholdsstedet, og for manges vedkommende endnu flere år i efterværn frem til de fylder 23 år.

– Vores mål er, at den unge accepterer sin egen situation og får mulighed for at folde sig ud. Det kræver, at vi hjælper til med det. At vi er vedholdende, tålmodige – og tydeligt viser, at vi tror fuldt og fast på dem, understreger Jane Enevoldsen.

Ved status sammen med kommunen bliver det vurderet, om den unge og opholdsstedet er kommet i mål med handleplanen for den enkelte.

– Aktuelt kan vi sige, at vi ingen stoffer har her på stedet og at de unge er lydhøre. Så det er rigtig rart at være her. Vi har selvfølgelig også dage med diskussioner, og de kan sagtens være helt vildt gode, fordi vi kan rykke noget i en god dialog. Vi skal tage konflikterne, for det er også i dem, vi kan nå de unge, og virkelig komme til at arbejde med det som er svært.

 

Højtider er højspændte

Ofte er højtider, som jul og nytår, noget de unge forbinder med vanskelige episoder eller at forældrene ikke kan overkomme højtiderne.

– Vi fejrer fødselsdage og holder juleaften for de unge, som ikke kan være hos deres familie. Heldigvis har vi et godt samarbejde med forældrene, hvor de ærligt giver udtryk for det, hvis de ikke kan have de unge hos sig, eller hvis de kun kan overskue at have dem i kortere tid, siger Jane Enevoldsen.

Børn og unge, som er hjemme på juleferie hos familien, vender ofte tilbage til opholdsstedet igen enten den 27. eller den 28. december. På dette tidspunkt rejser opholdsstedet Bustrup på skiferie i eksempelvis Norge eller Polen.

– Det gør vi for at holde dem væk fra nytårsaften hjemme i Danmark, som er forbundet med risiko for at falde tilbage i dårlige vaner – og de unge selv vender frivilligt tilbage til opholdsstedet for at tage med på skiferien.

 

Rejserne er et pusterum

Udover skiferien ved nytårstid og en rejse i efteråret, drager opholdsstedet ud på en tre-ugers rejse i februar måned. Her flyver de unge og ansatte på Bustrup Dagskole og opholdssteder til en destination som eksempelvis Indien, Nordafrika eller Caribien.

– I hverdagen slås de unge med en bunke problemer, men på rejserne kan de slappe af og lade det negative bag sig for en stund. På rejserne ser vi de unge på en helt ny måde, ligesom de ser personalet på en helt anderledes måde end i dagligdagen. Vi knytter et godt sammenhold og fællesskab om rejsens oplevelser, siger Jane Enevoldsen.

Forud for rejserne forbereder de unge, lærerne og pædagogerne sig ved at bruge tid på at undersøge og finde viden om det land, som rejsen går til.

– Når vi er fremme ved målet, rejser vi rundt i bil eller bus, besøger fabrikker og bor hos familier, hvor vi kan opleve og lære den lokale kultur at kende. Det er en øjenåbner for de unge at sammenligne og se kontrasten mellem forholdene i det land vi besøger og det land, vi kommer fra, siger Jane Enevoldsen.

Hjemvendt efter rejsen tager de unge ud på besøg på deres tidligere skoler for at berette om rejseoplevelserne eller inviterer gæster til rejsearrangement på opholdsstedet.

 

En Journalist Flytter Ind


Vi skaber autentiske relationer

Vi skaber autentiske relationer

Kerneopgaven for medarbejderne er at skabe autentiske relationer til de unge. Et arbejde, hvor det såkaldt “fælles tredje” er et væsentligt element. “Liv, lyst og lærdom” er også en kerneværdi på Bustrup. – Det er lysten som skal drive værket, siger Anders Svensson, leder på Bustrup.

Bustrup er de unges hjem

Bustrup er de unges hjem

Et ord er et ord, og de unge skal vide, at de ansatte står ved, hvad de lover. Det er afdelingsleder Jane Enevoldsens tilgang til arbejdet med anbragte børn og unge på Opholdsstedet Bustrup Hovedgård. Omsorgssvigtede skilsmissebørn får et godt hjem på Opholdsstedet Bustrup.

Vi lærer de unge at stå på egne ben

Vi lærer de unge at stå på egne ben

På en landejendom omgivet af marker har sårbare og udsatte unge hjemme. Her bliver der taget hånd om dem, og der er altid en voksen parat til en samtale når det hele bliver for svært. Opholdsstedet Udsigten er et hjem for sårbare og udsatte unge.