Vores to afdelinger: Bustrup og Udsigten


 

Bustrup Hovedgård

Afdelingerne Bustrup og Udsigten har til huse på Bustrup Hovedgård i en flot istandsat 1. sal med udsigt til de mest naturskønne omgivelser med bøgeskov, marker og bakker lige udenfor døren. Vi synes selv, vi bor på det flotteste opholdssted i Danmark. Vi bor tæt på stranden og lidt længere væk fra “vores” by: Skive. 

Fællesområderne er rummelige og gode til mange aktiviteter. Vi har dejlige lædersofaer, stort fjernsyn og den flotteste udflugt ud over Bustrup Å og hestefoldene. På Bustrup findes et veludstyret fitnesscenter, heste, park og værksteder.

Alle elever bor smukt og dejligt, og der mangler ikke noget

Du kan flytte ind på dit eget store velmøblerede værelse, men du kan også have dine egne ting med, hvis du vil. Det vigtigste er, at du tager dig selv med. Så finder vi ud af resten. Har du et fjernsyn eller et anlæg, så tag det med.

Skolen ligger neden for trapperne. Nemmere kan det ikke være. Kan du lide fitness eller kan du lide at cykle på mountainbikes eller spille musik eller arbejde i værkstedet eller ride på hest – så har du mulighed for det, lige udenfor døren.

Opholdsstedet Bustrup er et overflødighedshorn af herligheder. Som skabt til dig. Sandsynligvis Danmarks flotteste opholdssted!

 

Tæt på naturen

Vi har højt til himlen og en herlig udsigt over marker, skov og Limfjorden. Småveje og stier igennem skov og marker indbyder til ture på cykel eller til fods. Vi nyder meget at være tæt på naturen.

FAKTA

De fysiske rammer

BUSTRUP & UDSIGTEN

  • Gennemrenoveret og moderniseret i 2009
  • 10 store, lyse værelser
  • WiFi over det hele, fra 08 – 24
  • Stue med fjernsyn med alle de gode kanaler
  • Hyggeligt køkken med spisekrog
  • Fællesarealer & værelser på 1. sal
  • Skole, fitnesscenter, galleri

    i stueetagen

  • Hestefolde, stald & værksteder
  • Drivhus & grønsagshave
  • Bålplads & shelters