At møde elever som har traumatiske oplevelser i bagagen


Massiv omsorgssvigt og nedsat samspilsevne

Eleverne på opholdsstedet er ofte massivt omsorgssvigtede igennem deres opvækst.
Derfor møder de deres omgivelser med mistillid – fordi de grundlæggende har en erfaring for, at verden ikke er god. Som små er de ikke er blevet mødt på deres behov for omsorg.

En af de grundlæggende problemstillinger ved tilknytningsforstyrrelse er også, at eleverne ikke kender deres egne følelser. De reagerer enten udad eller indad, men ved faktisk ikke rigtigt hvorfor. Det er vigtigt for disse børn at få sat ord på det de kan mærke indeni, og komme til at forstå disse følelser. Denne proces er afgørende i forhold til deres evne at reagere hensigtsmæssigt i samspilssituationer med andre mennesker.

Udover disse tilknytningsvanskeligheder vil en stor del af vores elever også have været udsat chok for traumer i deres barndom og ungdom, der kan have betydning for udviklingen af deres nervesystem. Disse traumer giver oftest koncentrationsvanskeligheder og hukommelsesproblemer, hvilket har negativ betydning for deres evne til at tilegne sig viden.

Om traumer

Traumer kan opstå når et menneske fx har været udsat for vold – fysisk eller psykisk. Det kan også være at man har oplevet tab og afvisning, fx af nære omsorgspersoner som har været påvirkede af alkohol og rusmidler. Traumer kan også opstå, hvis et barn er blevet fjernet fra hjemmet af myndigheder eller andre – uden at kunne gennemskue hvorfor.

Det kan være traumer, der opstår, fordi der ikke bagefter er sket en ‘helbredelsesproces’, hvor situationen bliver forklaret eller håndteret, så barnet kan forstå den. Denne tilstand er karakteriseret af hyperaktivitet, stress, angst – eller raserianfald, mani og væren på vagt.

Der vil så være en tendens til, at de kommer i en tilstand, som er karakteriseret af energiløshed, afmagt, depression, udmattelse, og at de mister forbindelsen til omgivelserne. Dette vil naturligvis påvirke elevernes mulighed for indlæring og udvikling. Og det stiller krav til omgivelserne – fx os voksne på Bustrup – om at vi påtager os opgaven med at regne ud, hvad der skal til for at få bragt de traumatiserede unge i positiv udvikling.

Mentalisering som en af flere stærke metoder

Når vi spørger eleverne, hvad det egentlig er, de mener, siger de indimellem noget helt andet end det de går og tænker på i virkeligheden. Det kan være, fordi der er noget helt andet, der optager dem lige netop den dag. Det kan være, at de er fyldt med og negative over noget, der er sket i deres liv. “Fuck dig”, “hold din kæft” og “det gider jeg ikke”, kræver altså ofte en ”oversættelse”.

Vi lytter altid til eleverne (eleverne synes ikke altid, at vi lytter nok), men vi lytter ikke kun til det, de siger. Vi forsøger at finde ud af, hvad der er grunden til, at de oplever og føler, som de gør. Vi får eleverne til at mærke efter, hvad der egentlig sker med dem. Vi får dem til at tænke over, hvordan de havde det for et par år siden og hvor meget, de har forandret sig siden da, og hvad der er grunden til denne udvikling.

Vi mentaliserer. Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande (følelser, tanker, behov mm) og ved mentalisering arbejder man på at forstå misforståelser.

Vi prøver på at være nysgerrige og undersøgende ift. hvad der ligger bag de udtalelser eleverne kommer med. Vi øver os meget på at forstå, at ”enhver provokation er en invitation”. Det kan tage tid at knække koden – rigtig lang tid. Men sammen bliver klogere, dag for dag, skridt for skridt.

Pædagogik & Praksis


Vi oplever et værdiskred

Vi oplever et værdiskred

“Landet fattes penge” er et udtryk jeg fornylig hørte fra en sagsbehandler; “derfor er jeg ansat, – min opgave er at finde ud af, hvor vi kan spare i forhold til de anbringelser, vi har i vores kommune”, sagde hun til mig, med en alvorlig stemme. En tankevækkende kommentar i mine øjne, – og endnu en udtale, der fortæller, at det handler om penge og ikke mennesker.

Det skal give mening!

Det skal give mening!

Socialrådgiver Stine Kamuk giver sit bud på hvordan vi giver unge en meningsfyldt skolegang: “Erfaringen igennem mange år er, at de unge først og fremmest skal opnå en relation eller tilknytning til lærerne, for at den reelle indlæring kan ske. Det skal ikke være en kamp.”